Når man for første gang skal tage springet og investerer i en bil der kører på ren strøm, melder der sig en masse spørgsmål.
De spørgsmål vi ofte møder som bilforhandler, vil vi forsøge og tage jer igennem nedenfor, et for et.
Rækkevidden
Rigtig mange der skal købe elbil for første gang, er bekymrede for rækkevidden og de fleste vil helst have så lang rækkevidde som overhovedet muligt.
De faktorer der spiller ind, og Du som køber skal gøre Dig overvejelser om, er følgende:
- Hvor km kører I på daglig basis (incl. Afhentning af børn, indkøb, og job)
- Hvor ofte har I behov for at køre lange turer (feks. Fra Sjælland til Jylland, en tur ned til grænsen osv)
- Kører I på bilferie.
- Prisen på bilen.
Svar
Daglige km til og fra job, skole, børnehave osv. er, for de fleste, sjældent en dagsrejse. Og hvis vi kigger på Danmark som land har vi ikke ret langt fra den ene ende til den anden.
Dette betyder også at størstedelen af os der kører til og fra job i vores biler, er rigeligt hjulpet med en elbil med en rækkevidde på omkring 200 km
Det næste Du så skal tænke over er hvor ofte Du har behov for at køre længere ture end de daglige.
Hvis svaret er ofte, skal næste overvejelse være om man er villig til at skulle lade på farten hver gang man skal ud på de længere ture, og det er et temperament spørgsmål og meget individuelt.
Udlandsture
Spørgsmålene er egentlig de samme som ovenfor, og meget afhængig af hvordan man som familie vælger og køre de ture.
Vi har forespurgt flere af vores garvede elbils kunder, og ifølge dem er der to måder det kan gøres på.